Fredag d. 9/10 blev Skolernes Motionsdag afviklet i form at det årlige cykelsponsorløb, som i første omgang var blevet aflyst pga. Covid-19. Politiet kom og kontrollerede alle cykler inden starten. Heldigvis var der ingen graverende fejl, enkelte manglede en ringeklokke, en refleks eller en mindre bremsejustering og alle fik tilbudt hjælp til at sætte cykelhjelmen rigtigt. Heldigvis fik alle lov til at cykle.
Igen i år gik eleverne til opgaven med stor ildhu. Der blev cyklet over 800 km i alt og indsamlet lidt mere end 20.000 kr til støtteforeningen. Tak til jer som støttede op om arrangementet, uanset om det var med et sponsorat eller med praktisk hjælp.
Skriv et svar